Oprettet: tor 17. apr 2014, 19:25 Sted: Odense Indlæg: 5
Hej.
Jeg har altid været fasineret af radioer, men ved ikke helt så meget om det. Jeg vil høre om nogen kan fortælle mig om det er muligt at aflytte SINE med en radio som BAOFENG UV-B5
Oprettet: lør 05. feb 2011, 23:55 Sted: Vestsjælland Indlæg: 165
Hej
NEJ det er umuligt i dag , og der er kun ganske få i landet som har en radio der kan dette , og det er ikke radioer du vil komme i nærheden af , eller se til salg på diverse brugtsider
Oprettet: ons 11. jan 2006, 15:35 Sted: Bagsværd Indlæg: 2932
David Olsen skrev ...
Er der ikke noget med at hver radio har en kode eller sådan noget, som skulle gøre det noget svære at aflytte?
Alle SINE-terminaler er med TEA2-kryptering og kan kun få adgang til nettet, hvis de er kendte i systemet og har den rigtige krypteringsnøgle. Terminaler med TEA2-kryptering sælges slet ikke i fri handel og selv om det fra tid til anden har været muligt at erhverve sig sådanne f.eks. på eBay, så nytter det ikke noget. Man kommer ingen vegne uden at terminalen er kendt af nettet og har den rette krypteringsnøgle. Ydermere er SINE opdelt i såkaldte VPN'er, så en terminal fra f.eks. brandvæsenet ikke kan tilgå eksempelvis politiets talegrupper. Kommunikation på tværs mellem aktørerne foregår på de såkaldte skadestedssæt, som alle SINE-terminaler er udstyret med.
Det eneste, der kan aflyttes uden adgang til netværket, er kommunikation i DMO (Direct Mode), altså når terminalerne taler direkte sammen udenom nettet. Her har man valgt ikke at kryptere kommunikationen. DMO bruges i meget begrænset omfang f.eks. af røgdykkerne hos visse brandvæsener.
Oprettet: tor 19. jul 2007, 13:35 Sted: Østjylland Indlæg: 478
For nu at skære det helt ud i pap for os der er lidt tunge, hva kræver det så at forsøge at aflytte DMO, udover en digital modtager ? Skal man ha' noget software af en slags ?
Oprettet: ons 11. jan 2006, 15:35 Sted: Bagsværd Indlæg: 2932
Trådløs skrev ...
For nu at skære det helt ud i pap for os der er lidt tunge, hva kræver det så at forsøge at aflytte DMO, udover en digital modtager ? Skal man ha' noget software af en slags ?
Det kræver først og fremmest en TETRA-radio (eller TETRA-terminal, som det rettelig hedder) samt udstyr til at programmere denne. Dernæst kræver det kendskab til parametrene for DMO-talegrupperne i SINE.